Fælleshus: Afdeling 23 – Østergade

Om fælleshuset

Fælleshuset er beliggende Østergade 35 G, 8300 Odder.

Hvem kan leje fælleshuset?
Beboere i afdeling 23, Østergade, afdeling 5, Randlevvej / Østergade og afdeling 7 Parkvej / Kildegaardsparken kan leje fælleshuset.
 
Hvor mange er der plads til?
Der er plads til 50 personer i fælleshuset.
 
Hvilke faciliteter er der i fælleshuset?
  • Projekter og billedlærred
  • En industriopvaskemaskine
  • To køle-/fryseskabe
  • Et komfur
  • To kaffemaskiner
  • Lille sofagruppe
Har du spørgsmål vedrørende fælleshuset, kan du kontakte DOMI Boligs udlejningsafdeling:
Telefon: 7027 9797 (mandag – torsdag kl. 9.30-13.00 + torsdag kl. 15.00-17.00)

Find derhen

Fælleshuset
Afdeling 23,
Østergade

Få rutevejledning i Google Maps

Hvad koster det at leje fælleshuset?

For beboere i afdeling 23, Østergade:

Fredag kl. 13.00 til søndag kl. 11.00 kr. 1.000,-
Depositum kr. 500,-
 
Hverdage (mandag til torsdag) pr. dag kr. 400,-
Depositum kr. 400,-
 

For beboere i afdeling 5, Randlevvej / Østergade og afdeling 7, Parkvej / Kildegaardsparken:

Fredag kl. 13.00 til søndag kl. 11.00 kr. 1.500,-
Depositum kr. 500,-
 
Afdelingsmøder og lignende (andre afdelinger)
Hverdage (mandag til torsdag) pr. dag kr. 1.000,-
 
Der tages forbehold for prisændringer.

Hvilke regler gælder i fælleshuset

Når du lejer fælleshuset, gælder følgende ordensbestemmelser:

  1. Lejeren har det fulde ansvar for sine gæsters handlinger og opførsel.
  2. Lejeren er ansvarlig for, at lokalerne benyttes uden musik- og/eller støjgener for de omkringboende.
  3. Af hensyn til generende støj må vinduer og døre ikke stå åbne under arrangementet, såfremt det generer de omkringboende.
  4. Permanent ophold udenfor lokalerne, herunder opstilling af borde og stole er ikke tilladt. Dog er midlertidigt ophold på terrassen tilladt.
  5. Parkering er forbudt på pladsen ved skulpturen, og skal finde sted på de etablerede p-pladser.
  6. Musik skal ophøre senest 01.00 og lokalerne skal være forladt kl. 02.00.
  7. Misligholdelse af reglerne kan medføre bortvisning, og fælleshuset vil ikke kunne lejes i fremtiden.
  8. Flaget skal tages ned ved solnedgang.
  9. Stolene må ikke stå på bordene, men placeres på gulvet efter rengøring og inden fælleshuset forlades.

Nedenunder finder du en printvenlig version af ordensbestemmelserne:
 Ordensreglement for fælleshuset på Østergade

Hvornår er fælleshuset ledigt og hvordan booker jeg det?

I nedenstående kalender kan du se, hvilke dage fælleshuset er ledigt og hvilke dage det allerede er reserveret til anden side.

De ledige dage er markeret i kalenderen med hvid.
De optagede dage er markeret i kalenderen med grå og hvid.

Obs! fælleshuset udlejes ikke den 31. december. 

Er fælleshuset ledigt, den dag du ønsker at leje det, så klik på datoen, du ønsker at leje fælleshuset, og udfyld herefter nedenstående formular.

Så vender vi snarest muligt tilbage med en lejekontrakt til dig.

Husk at fælleshuset først er lejet, når du har returneret den udfyldte lejekontrakt til os, og har betalt leje og depositum.

april 2024
man
tirs
ons
tors
fre
lør
søn
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
2
3
4
5

Odins tronstol

Odins tronstol er navnet på skulpturen, der står ved fælleshuset på Østergade. Den er udført af Magnus Krog Andersen fra Hinnerup. Skulpturen er skænket af Realkredit Danmark i forbindelse med færdiggørelsen af afdeling 23, Østergade tilbage i 1994.
 
På skulpturens sider ses ulvene Gere og Freke samt ravnene Hugin og Munin.
 
Odins tronstol/højsæde Lindskjalv var det højeste af 13 højsæder i Valhal og når han sad her, kunne han med sit ene øje* se ud over hele verden. Ved hans fødder lå de to ulve Gere og Freke, der hjalp ham i krig. Blev der serveret mad for Odin, gav han det omgående til ulvene. Odin drak kun vin.
 
På Odins skuldre sad ravnene Hugin og Munin, der hver dag fløj ud i verden og hver aften kom tilbage og fortalte Odin, hvad der var sket i den nordiske verden – både gudernes og menneskenes.
 
De to oldnordiske navne Hugin og Munin betyder tanken og mindet. Hugin betyder at komme i hu. Munin betyder han som mindes. Fuglene er altså dem, der tænker mere over tingene og husker længere end almindeligt.
 
*For at få lov til at drikke af Mimers brønd og dermed blive vis, måtte Odin sætte sit ene øje i pant og havde derfor kun et øje.

Odderen

Skulpturen forestiller en odder og er udført af Henrik Voldmester fra Husby.
 
Skulpturen er skænket af rådgivere og entreprenører i forbindelse med opførelsen af afdeling, 23 Østergade tilbage i 1994.

Den hvide bro

Maleriet er generøst skænket til afdelingen og fælleshuset af afdelingsbestyrelsesmedlem, Keld Damkjær. Maleriet er malet af Kelds afdøde hustru og portrætterer en af de ikoniske hvide broer over Odder Å, som i mange år kendetegnede afdelingen på Østergade.