renosyd udleverer grønne poser til bioaffald. Nu har de også leveret til DOMI Bolig, så beboere med fælles affaldsbeholdere kan få glæde af tilbuddet.
Beboerne i afdelinger med fælles affaldsbeholdere kan afhente de nye poser hos Service i Venneslaparken 99 hverdage fra kl. 7.30 – 9.30.
Har du egen affaldsbeholder, binder du en tom pose rundt om affaldsbeholderen, når du er ved at løbe tør. Så udleverer renosyd nye poser ifm. tømning.
Forskel fra kommune til kommune
I modsætning til renosyd udleverer Kredsløb ikke nye poser. Dvs. at tilbuddet kun gælder vores beboere i Odder Kommune.
Du kan bruge næsten alle slags poser
Det kan bemærkes, at man ikke behøver at bruge poserne fra renosyd. Det er et tilbud fra renosyd. Bortset fra kompostérbare poser, som sætter sig fast i maskineriet og derfor ikke kan benyttes, kan du bruge alle typer af gennemsigtige poser, så længe du også kan slå en knude på den.