I dag sender vi invitationer ud til samtlige beboere i alle vores afdelinger. Invitationen gælder afdelingsmødet – din boligafdelings øverste myndighed. Mød op og vær med til at tage stilling og ansvar. De af vores beboere, der ikke har mailadresse registreret hos os, får invitationen i postkassen i morgen tirsdag d. 24. juni.
Savner du en ide om økonomien din boligafdeling?
Så er afdelingsmødet stedet, hvor du skal være med til at tage stilling til budgettet for 2025.
Er der noget, du er utilfreds med i din boligafdeling?
Så er afdelingsmødet stedet, du kan stille et forslag om at få tingene ændret og – bliver det vedtaget – problemet løst.
Har du lyst til at være med til at gøre noget for din boligafdeling?
Så er afdelingsmødet stedet, hvor du kan stille op og blive valgt ind i afdelingsbestyrelsen.
Gør din stemme gældende – husk at sætte kryds i kalenderen!