Fem nye TrivselsAmbassadører til fire afdelinger

Vesterhåb, Egholmparken, Tværgade og Markskellet får nu også deres egen TrivselsAmbassadør og Katrineholmsalle hele to. De sidste par måneder har fem frivillige beboere nemlig gennemgået intro-kursus, og de er nu klar til at støtte det gode naboskab i hver deres afdeling.

Onsdag den 15. november fik de nye TrivselsAmbassadører overrakt diplomer af Torben Lokjær, næstformand i DOMI Boligs organisationsbestyrelse.

Fælles for de fem er, at de måske ikke har ret meget til fælles. For der ligger ikke en funktionsbeskrivelse og et ansættelsesbrev bag titlen som TrivselsAmbassadør. Rikke Stensgaard fra Vesterhåb, Maj-Britt Christensen fra Egholmparken, Birgitte Nielsen fra Tværgade, Anne Jørgensen fra Katrineholmsalle og Mona Brunbjerg fra Markskellet drives alle af en lyst til og et engagement i det gode naboskab i deres afdelinger.

De glæder sig til at blive en del af netværket med de ”gamle” TrivselsAmbassadører og udveksle erfaringer.

På billedet ses fire af de fem nye Trivselsambassadører: Rikke Stensgaard, Birgitte Nielsen, Mona Brunbjerg og Maj-Britt Christensen med deres deltagerbeviser og bag dem organisationsbestyrelsesmedlem Torben Lokjær, der uddelte beviserne. 

Alle bor tæt på sine naboer i DOMI Bolig. Men alligevel er det langt fra sikkert, at man kender dem.

– Det kan en TrivselsAmbassadør være med til at ændre på.

En TrivselsAmbassadør støtter andre beboere, støtter fællesskabet og laver måske fælles aktiviteter som fx gåture og nabokaffe.

En TrivselsAmbassadør rådgiver ikke men lytter og viser muligheder.

En TrivselsAmbassadør fungerer hverken som “socialrådgiver” eller konfliktmægler – men er en opmærksom nabo.