Forhøjet aconto varme

Pr. 1. januar 2024 hæver vi aconto varmen i de afdelinger, hvor der bliver opkrævet aconto varme i forbindelse med huslejen.

Beløbene stiger i kølvandet på Odder Varmeværks og Malling Varmeværks varslede prisstigninger for 2024 på henholdsvis 19 % og 29 % som følge af stigende brændselsudgifter.

Bor du i afdelingerne 1, 5, 7, 9, 10, 11, 14, 16, 18, 20, 22, 23 og 25 (fem af boligerne) i Odder og omegn stiger din månedlige udgift til aconto varme derfor med 19 procent pr. 1.1. 2024 og bor du i afdeling 32 og 33 i Malling er det hele 29 procent.

Alle er blevet varslet rettidigt med en specifikation af de aktuelle beløb gældende for det enkelte lejemål i henhold til lejemålets størrelse.

En øget fast månedlig udgift kan være en god anledning til at kigge sine vaner efter i sømmene.

Her får du energistyrelsens bedste råd om gode varmevaner.