Inflationshjælp til udvalgte boligafdelinger

Inflationshjælp er en udmøntning af ‘Aftalen om inflationshjælp’, som blev indgået tilbage i februar 2023 af regeringen og en lang række af partier. Modellen for selve udmøntningen blev først vedtaget i juni 2024. DOMI Bolig har informeret de af Landsbyggefonden fire udvalgte boligafdelinger af DOMI Boligs.

Du har måske hørt om det? At nogle men ikke alle beboere får betalt huslejen i september 2024?

Det skal allerførst bemærkes, at den midlertidige huslejenedsættelse er en politisk aftale gældende nogle, men ikke alle almene boligafdelinger i hele landet.

Hvad

Aftalen er en realisering af den aftale om inflationshjælp, som blev indgået i februar 2023 af regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. Selve modellen for hvordan hjælpen skulle gives, blev vedtaget i Folketinget i juni 2024. Det er Landsbyggefonden, der har fordelt inflationshjælpen. Det har fonden gjort ud fra bestemte faktorer. DOMI Bolig har ikke haft noget at skulle have sagt i den forbindelse.

Hvem

Inflationshjælpen tildeles beboere i de udvalgte boligafdelinger pr. 1. september 2024 uanset indkomst, indflytningstidspunkt eller andre forhold.

Landsbyggefonden har fordelt midlerne efter en række objektive kriterier for, hvor økonomisk udsat den enkelte boligafdeling er. Hvilke boligafdelinger, der får tilskud, afhænger af en række faktorer, der alles vægter alle lige meget i beregningen:

• Andel enlige med børn i afdelingen
• Andel fuldtidsmodtagere af offentlige ydelser i afdelingen
• Andel husstande, som modtager boligstøtte i afdelingen
• Median personlig indkomst i afdelingen
• Median rådighedsbeløb i afdelingen

Hvilke penge?

Pengene kommer fra statens budget og blev afsat til inflationshjælp i forbindelse med den politiske aftale fra februar 2023. Her blev der afsat i alt 350 millioner kroner til hele den almene sektor.

 

Vil du vide mere?

Det er Landsbyggefonden der har tildelt den endelige inflationshjælp. Vi henviser hertil, hvis du har principielle spørgsmål eller vil vide mere: Landsbyggefonden

 

 

Praktikken i DOMI Bolig

DOMI Boligs økonomiafdeling har informeret beboerne i de aktuelle afdelinger.

Beboerne i de udvalgte boligafdelinger opkræves ikke husleje i september. Men stadig forbrug, leje for bi-lejemål med videre.

Berørte beboere skal ikke foretage sig noget. Heller ikke søge boligstøtte på ny, når de igen skal betale husleje til oktober.

Vi trækker automatisk tilskuddet fra september-opkrævningen og opkræver kun for forbrug og evt. depotrum, garageleje med videre. Fra og med oktober opkræver vi igen den fulde husleje.