Hele 20 naboer mødte op, da tre beboere i juni inviterede hele bebyggelsen til kaffe i det fælles drivhus (lad os kalde det orangeri – det lyder flottere). Her tre måneder senere er ”kaffe-klubben” allerede blevet en fast del af afdelingens sociale liv og har affødt en ugentlig gå-gruppe.
”Hvis nogen af de andre beboere stod ved postkassen før, vidste jeg ikke, hvem de var. Det gør jeg nu,” siger Mie Grenaa-Petersen, som har boet på Østervænget de sidste seks år og var en af initiativtagerne til kaffeklubben.
”Det er dejligt at kunne sætte ansigter og navne på de forskellige huse. Det giver et bedre naboskab, hvor vi snakker sammen og kerer os om hinanden,” siger Helle Nygaard, som også har boet her i seks år og er en af de andre initiativtagere.
Afdeling 27 på Østervænget består af 30 rækkehuse og 10 lejligheder, som blev bygget fra 2011 til 2015. Beboerne har et fælles grønt område i forbindelse med lejlighedsfløjen i det øverste hjørne. Her er en legeplads og et drivhus omgivet af buske og træer – med æbler, pærer, blommer, ribs og solbær. Der er også borde, bænke og rigeligt af løse stole. Endda en hyndeboks er til rådighed for fællesskabet.
Gæstebud med egen kaffe
Selvom deltagerne i ”kaffe-klubben” selv skal medbringe deres kaffe og kage – ja endda også deres kop – så skal de bestemt føle sig som velkomne gæster. Det betyder særligt meget for Elisabeth, der også er en af DOMI Boligs frivillige TrivselsAmbassadører.
”Hvor langt når dugen ned i den anden ende?” spørger Elisabeth Pettersson en af sine med-kumpaner, mens de går og forbereder dagens nabo-kaffe. Her er intet nemlig overladt til tilfældighederne. Den 84 årige pensionerede oversygeplejerske har brugt en del af formiddagen på at finde blomster ude i naturen og arrangere dem i små vaser. De pynter fint på bordene, der naturligvis også får stofduge på, før gæsterne indfinder sig med termokander og enkelte også med hjemmebag.
De tre kvinder er – Elisabeth Pettersson, Mie Grenaa-Petersen og Helle Nygaard
”Hvor langt når dugen ned i den anden ende?” spørger Elisabeth Pettersson en af sine med-kumpaner, mens de går og forbereder dagens nabo-kaffe. Her er intet nemlig overladt til tilfældighederne. Den 84 årige pensionerede oversygeplejerske har brugt en del af formiddagen på at finde blomster ude i naturen og arrangere dem i små vaser. De pynter fint på bordene, der naturligvis også får stofduge på, før gæsterne indfinder sig med termokander og enkelte også med hjemmebag.
Elisabeth følte sig stadig som ny i området, selvom hun flyttede ind i 2020. Derfor kontaktede hun de to andre i juni, fordi hun godt kunne tænke sig at lære nogen flere af naboerne lidt bedre at kende. Men hun var lidt usikker på, hvad hun kunne tillade sig at gøre.
”Jeg var tusseglad for at få Mie og Helle med. Den første gang gik vi rundt med små sedler med invitationer til alle og talte også med en del. Vi går godt i spænd og hjælper hinanden med det praktiske og ikke mindst med at få nye idéer,” siger hun, mens hun retter lidt på dugene.
Intet er overladt til tilfældighederne, dugene bliver lagt på bordene næsten efter en lineal og der tænkes på at beboere i kørestole også skal kunne komme til.
Fast mødedag og fælles aftaler
Allerede første gang de mødtes i orangeriet aftalte de 20 naboer, at de ønskede at gentage successen, og hvordan det skulle foregå.
”Vi tog en fælles beslutning om at mødes den 1. hverdag i hver måned – undtagen fredage. På den måde kommer vi de forskellige dage igennem, og det er til at huske,” siger Helle, der lægger vægt på at beslutningen netop blev taget i fællesskab og det uforpligtende, som hun mener, gør det lettere for flere at deltage.
Sammen har de også aftalt at holde pause fra oktober, hvor det begynder at blive for koldt at mødes udenfor. De tre tovholdere er enige om, at starte igen ved den første forårsstråle.
”Når drivhuset bliver 10 grader varmt, så kan vi sidde med et uldtæppe omkring os og mødes igen,” siger Mie og de andre bakker hende op. Der skal ikke gå for længe, før de ses igen.
De tre kvinder er glade for, at der også kommer mænd til arrangementet. For det er måske oftest kvinder, som deltager i sådan nogle sociale tilbud. Allerede den første gang var der en større gruppe mænd, som på galanteste vis overlod drivhuset til kvinderne og slog sig ned udenfor, mens de ”ordnede verdenssituationen”.
”Vi tager selvfølgelig også hensyn til kørestole i bordopdækningen. Der skal være plads til alle, og vi er glade for at beboere, som måske ellers ikke blander sig så meget, også føler sig velkomne,” siger Helle.
Gå-ture giver mere kendskab
Den første som møder op til dagens nabo-kaffe er Karen Høegh. Hun bemærker straks, hvor fint der er gjort. Det var Karen, som foreslog de fælles gåture helt fra starten.
”Jeg kendte til det fra Hou, hvor jeg boede før. Det fungerede fint der, og derfor syntes jeg, vi skulle gøre det samme her,” siger hun.
Hver torsdag kl. 10 mødes de, der har tid og lyst, ved flagstangen. Om der er to eller ti og om det regner eller sner, så går de sammen en times tid.
”Gåturene giver mulighed for at lære hinanden endnu bedre at kende, og så får vi lidt motion ved samme lejlighed og nogen af os ser nye steder,” siger Elisabeth.
De uformelle torsdags gåture starter ved afdelingens flagstang.
På de sidste tre måneder er hun blevet kendt med rigtig mange i området og føler sig ikke længere som den nye i klassen. Hun stor smiler af glæde over, at hun var så heldig med både sin lejlighed og sine naboer.
Du kan læse mere om et andre initiativer som nogle af TrivselsAmbassadørerne står bag her:
Godt gang i strikketøj og snakketøj