Drømmer du om ø-livet?

Torsdag den 16. oktober inviterer DOMI Bolig og beboerne på Tunø alle til ‘Åben ø – Åbent hus’.

Forestil dig morgenkaffen med havbrise, børnelatter på veje uden biler og fællesskab, hvor alle kender dit navn. På Tunø bygger vi otte nye lejeboliger.
Kom til åbent hus i efterårsferien og mærk roen, naturen og muligheden for at slå rødder i et levende ø-samfund.
Hele øen er klar til at byde dig og din familie velkommen, så udover en rundvisning i de – snart færdige – boliger, som vi opfører midt i Tunø by, så bliver der også tid til at komme rundt på øen med den legendariske ‘traxa’ og møde lokale tunboer, der vil dele ud af deres erfaringer med at bo og arbejde på og fra en ø.
DOMI Bolig og Tunø giver færgebilletter, frokost og rundvisning. Du skal bare tilmelde dig via siden her.
Læs mere om Tunø og tilmeld dig Åben Ø – Åbent hus lige her