Onsdag den 12. oktober 2022 blev Inger Mortensen bisat. Naboer og beboere i Pilevænget/Højvænget var mødt frem for at tage afsked. Inger og hendes mand, Egon, flyttede ind på Pilevænget i 1977, da afdelingen var helt ny. Gennem 48 år dannede boligområdet med de gule rækkehuse ramme om hendes liv.
Inger var medlem af bestyrelsen i mange år. Faktisk var hun og Egon med til at starte afdelingsbestyrelsen. I dag er hendes barnebarn, Rikke Skovsgaard, formand i afdelingen og medlem af organisationsbestyrelsen i DOMI Bolig. Hun er selv vokset op i afdelingen og flyttede tilbage med sin mand og to børn for fire år siden.
Følger i sin mormors fodspor
”Mormor og morfar har altid været her, og jeg boede her selv i 12 år sammen med mine forældre. Jeg savnede området og ville gerne flytte ”hjem”. Det er et ideelt sted for vores børn at vokse op,” siger Rikke Skovsgaard, der glæder sig over, at børnene kan gå lige ud i haven, og de kan lære at cykle på den lukkede sti bag husene.
Rikke var kasserer i afdelingsbestyrelsen på Torvald Køhlsvej, hvor hun og hendes mand boede før. Hun syntes det var spændende arbejde og overvejede at fortætte i bestyrelsen her, da hun flyttede ind på Højvænget. Men hun følte sig meget ung i en afdeling, hvor de fleste har boet i mange mange år. Så det blev hendes mormor, som foreslog hende på beboermødet.
”Mormor havde faktisk siddet og småsovet igennem det meste af mødet. Men da der var snak om kandidater til bestyrelsen, vågnede hun op. Hun rejste sig og foreslog mig. Jeg sagde ja og det blev den direkte vej til formandsposten,” siger Rikke.
Hun voksede op med en forventning om, at man gør noget for sine naboer. Det har også været hendes motivation for at gå ind i det organisatoriske arbejde.
Inger Mortensen på en af sine mange gåture med hunden Holger, hvor hun ofte stoppede og sludrede med mange andre beboere. En god måde at skabe stærke naboskaber – der også holder den dag, der er brug for hjælp.
Hunden Holger
På gåturene med hunden Holger blev der ordnet ting og sager, når mormor Inger mødte mange af de andre naboer. Hun var en central person i afdelingen og nok også lidt af et samlingspunkt. Det sidste års tid blev det sværere og sværere for hende med hundeluftningen og en af naboerne tilbød at overtage aftenturen for hende.
”Hver aften sad naboen og mormor så og snakkede, når Holger havde fået sin gåtur. Og da mormor heller ikke magtede formiddagsturen, fandt han hurtigt en anden nabo, som ville tage den. Efterhånden var der en hel række naboer, som udvekslede telefonnumre og koordinerede hundeluftningen mellem sig,” siger Rikke.
Den dag Inger kom hjem fra sygehuset, fordi lægerne ikke kunne gøre mere for hende, hentede en nabo Holger. Rikke bemærkede, hvordan en gruppe naboer stod udenfor og snakkede.
Afsked med familien
Inger ønskede at dø hjemme – hun ville have sjælefred, og hun nåede at få tre dage hjemme. Her tog hun afsked og takkede de mange naboer, som havde hjulpet hende så meget. Hun havde aldrig været god til at bede om eller tage imod hjælp, hun var bedre til at hjælpe andre. Men Holger skulle jo luftes.
”Vi har haft mange snakke om, at familie ikke nødvendigvis er et biologisk bånd. Alle naboerne var helt klart en stor del af mormors familie,” siger Rikke.
Det var bevægende, men også helt naturligt, at naboerne lod budskabet om mormor Ingers død sprede sig som en steppebrand. Dagen efter hun døde gik flaget på halvt og mange af naboerne stod klar uden for huset, da bedemanden kørte afsted med hende for sidste gang.
”Kirken var fuld af mennesker. Selvfølgelig var familien der, men den udvidede familie her fra Pilevænget og Højvænget fyldte det meste. Sådan skulle det være. Det var dem, der var der for hende i hverdagen, der hvor livet blev levet.”
Naboerne fyldte også meget ved mindekaffen, som blev holdt i Ingers stue. Rundt om det store spisebord sad de og snakkede et par timer – og delte mange gode historier om hende, mens de drak kaffe af hendes kaffekopper.
”Det var lige sådan det skulle være. Mormors dør havde altid været åben for naboerne, så der var ingen tvivl for os om, at det også var der, vi skulle samles for sidste gang,” siger Rikke.
Det var kun de nærmeste, som var inviteret til mindestunden – familien. Inger Mortens familie var de mennesker, hun delte sin hverdag med igennem størstedelen af livet.
Der var stort fremmøde af naboer, genboer, og alle andre naboer onsdag den 12/10-2022, da Inger Morten blev bisat fra Odder kirke – og bagefter til mindekaffe i Ingers stue.
Inger Mortensen på stien med både hunden Holger og katten Tilde – med sine 48 år i samme lejlighed på Pilevænget blev Inger et samlingspunkt for mange naboer.
Du kan læse mere om Rikke og hendes oplevelse med at være af DOMI Boligs beboerdemokrati i en af Inside DOMIs temaudgaver her:
Inside DOMI – temanummer september 2022: Flere unge skal med