For et år siden flyttede beboerne i de 20 gamle og bevaringsværdige arbejderhuse på Rørthvej hjem. De gamle huse fra 1943/44 trængte til en gennemgribende renovering, og efter en del trængsler står der nu 20 spritnye fortolkninger af de gamle huse.
”Det var dejligt at komme tilbage i et spritnyt hus. Og vi har lige været igennem et-års gennemgang uden de store problemer,” siger Freddy Østergaard, som har boet på Rørthvej siden 2013 og også er formand for afdelingsbestyrelsen.
Husene er på 78 m2, som de altid har været. Men kælderen under de gamle huse må beboerne nu undvære.
”Det er da træls at skulle undvære de gode kvadratmeter i kælderen. Til gengæld har vi nu fået et fuldt isoleret skur, som er rigtig dejligt,” siger Freddy.
Imens husene blev ”lagt ned” og bygget op fra grunden, har beboerne været genhuset rundt omkring i byen i 14 måneder. Aftalen betød, at beboerne fik valget mellem at blive boende i den nye bolig eller flytte tilbage. Alle valgte at flytte tilbage, men af naturlige årsager blev seks af husene alligevel tilbudt nye lejere.
”Det var dejligt at komme tilbage i et spritnyt hus. Og vi har lige været igennem et-års gennemgang uden de store problemer,” siger Freddy Østergaard, som har boet på Rørthvej siden 2013 og også er formand for afdelingsbestyrelsen.
Husene er på 78 m2, som de altid har været. Men kælderen under de gamle huse må beboerne nu undvære.
”Det er da træls at skulle undvære de gode kvadratmeter i kælderen. Til gengæld har vi nu fået et fuldt isoleret skur, som er rigtig dejligt,” siger Freddy.
Imens husene blev ”lagt ned” og bygget op fra grunden, har beboerne været genhuset rundt omkring i byen i 14 måneder. Aftalen betød, at beboerne fik valget mellem at blive boende i den nye bolig eller flytte tilbage. Alle valgte at flytte tilbage, men af naturlige årsager blev seks af husene alligevel tilbudt nye lejere.
Sådan så dobbelthusene ud før nedrenoveringen.
Foto er fra Kell Redzins privatalbum.
Meget eftertragtede huse
Der er meeeeget lang ventetid på at få et af husene på Rørthvej – det gælder både nu og før renoveringen. Det er yderst sjældent et ledigt lejelmål. Freddy lå da også på spring længe, før han var heldig og flytte ind.
”Jeg gik målrettet efter at få et af husene, og stod på venteliste i mange år, før det lykkedes. De være meget nedslidte dengang, men jeg havde hørt rygter om, at der var renoveringsplaner, og derfor tog jeg chancen,” siger han.
En af de helt store forandringer ud over den nedlagte kælder er selve grundplanet i huset. Tidligere var stue og køkken, hvor livet leves, vendt ud mod vejen. Det blev spejlvendt, og i dag leves livet ud mod de meget store baghaver.
Sådan var enkelthusene på Rørthvej indrettet før nedrenoveringen.
Efter nedrenoveringen er enkelthusenes plantegning meget anderledes.
Man skal virkelig holde af have for at flytte ind her. Der er en pæn, stor forhave til husene og de fleste huse har en indkørsel, hvor der kan holde 4-5 biler efter hinanden. Det er dog intet imod de haver, som åbner sig, når man kommer ind af porten mellem skuret og huset. Faktisk har alle husene næsten 600 m2 have hver. Hos Freddy er her en stor terrasse med udgang fra køkkenet, og så er der ellers det, som svarer til en hel kolonihave bag ved huset.
”Det er helt unikt at kunne få sådan en stor have og et hus, som lejer. Det svarer jo til et parcelhushave og endda lidt til,” siger Freddy.
Gode råd til andre som står over for en total renovering
Det er en langvarig proces, fra beslutningen om at renovere en afdeling bliver taget, og til beboerne flytter ind i de nyrenoverede boliger. Som alt andet i de almene boligorganisationer er en gennemgribende renovering en proces, som beboerne på demokratisk vis bliver inddraget i via et byggeudvalg med beboerrepræsentanter.
Freddy har et par gode råd, som han gerne vil give videre.
”Det var en rigtig god proces at være med i, og der er mulighed for at få indflydelse. Men der er også meget, som man som lejer, ikke ved nok om eller kan forudse,” siger han.
Han oplevede at administrationen trak i retning af at udnytte renoveringen til at gøre udlejningen så optimal som muligt. Mens lejerne trækker i retning af at gøre det så fedt som muligt for dem selv at bo i. De to parter skal være enige. Og som på alle andre ønskesedler, er der ønsker man får opfyldt og andre ikke.
”Det er vanvittigt vigtigt at tænke alle mulige detaljer igennem og få det hele beskrevet på tegninger og i udbudsmaterialet. For når først der er fundet en entreprenør og sat en underskrift på en kontrakt, så er der ikke mere at komme efter,” siger Freddy.
I så stor en renovering vil der altid være ting, man glemmer. På Rørthvej manglede der for eksempel udvendige vandhaner, og det kæmpede bestyrelsen for at få med. De havde et rigtig godt argument, for hvilken logik var der mellem nogle af byens største haver og så ingen direkte adgang vand? Det endte heldigvis med, at vandhanerne blev sat op.
Lige så heldige var de ikke med de hegn, som står mellem husene og som også stod mellem de gamle. De var nemlig gået i gemmebogen, og i dag står hegnene der, men det er afdelingen selv, der financierer dem.
”Der var en del småting, som vi havde glemt eller overset. Noget fik vi med i slutspurten og andet ikke. Jeg vil sige, intet er bagateller. Det er bare med at få det hele med fra starten.”
Her får du et lille billedgalleri med udpluk fra byggeprocessen:
