Infomøde om Jubellejr 2026
Overvejer dit barn at komme med på Jubellejr 2026? Så kom til infomøde og hør meget mere!
Onsdag den 13. maj 2026 kl. 16 inviterer vi til infomøde i fælleshuset på Torvald Køhlsvej 34B i Odder.
Her vil du få mulighed for at møde lejrlederne Sebastian og Simon, som fortæller om lejren, aktiviteterne og hvordan man tilmelder sig. Der er god tid til at stille spørgsmål og få et indblik i, hvad man kan forvente.
Jubellejren er en gratis ferielejr for børn i alderen 8–13 år og afholdes på Vesterbølle Efterskole fra 19. – 25. juli 2026. På lejren kan man blandt andet glæde sig til:
- Krea og fodbold
- Tur til svømmehal
- Bålhygge
- Udflugt til Fårup Sommerland
Alle er meget velkomne til infomødet – både børn og forældre. Man må også gerne tage afsted som gruppe, hvis flere venner eller en gruppe børn ønsker at tage på lejr sammen.
Der er ingen tilmelding – I møder bare op.
Læs mere om lejren på: jubellejren.dk

