Vores folk i driften har travlt i de her dage. Sne og kulde har lagt sig over hele landet – over veje, fortove og stier. Også i DOMI-land.
Selv om der er ryddet og saltet, så pas på! Temperaturen dykker flere steder ned under 6-8 minusgrader. Og så smelter isen ikke længere, selv om der er saltet.
Pas på hinanden
Glatte stier og parkeringspladser kan være farlige. Også selv om vi gør alt for at rydde sne og smelte os. Måske har du en nabo, der er dårligt gående og som ikke har adgang til bil eller hjælp til indkøb.
Billederne her på siden er taget over vores afdeling 35 – Stenhøjgårdsvej i Malling. Vi har fået dem tilsendt af Magnus Olesen, som var så venlig at fremhæve, hvor grundigt driften havde ryddet sne på stierne i afdelingen.
Men igen: Pas nu på i de kommende dage, hvor temperaturen falder. 🙏

