Tunøs egen journalist, Anna Fast Kruse, var klar med notesblok og kamera fra morgenstunden, da de første beboere rykkede ind i øens nye lejeboliger.
Af Anna Fast Kruse
Skibet var ladet med flyttelæs og forventninger, da Tunøfærgen lagde til ved morgengry. Her stod nogle af øens lokale klar til at tage imod de nye beboere, som fra den 1. december kunne kalde de almene DOMI-boliger på Tunø for deres hjem.
Allerede klokken 07.11 havde det første sæt skinnende nøgler skiftet hænder, og ét ud af fire flyttesyn var veloverstået. Vand og el var aflæst, rummene var inspiceret, og lejlighedens praktiske funktioner var gennemgået. Servicekoordinator Lars Korreborg og den nye beboer, Lisa Westring, fik blandt andet talt om deres fælles interesse: kunsten at skabe det perfekt kolde soveværelse.
– Min termostat står konstant på 10 grader. Jeg sover også altid med vinduet åbent, afslørede Lars Korreborg.
Det gav anledning til at tale om muligheden for at sætte en ekstra lås på døren til soveværelset, og servicekoordinatoren mindede samtidig om, at de fleste forbedringsforslag er mulige i en almen bolig, hvis man blot husker at spørge om lov først.
– Ej, hvor er det lækkert. Det bliver sørme godt, det her, lød det fra den nye tunbo.
Efter at have nedfældet et par kragetæer på Lars Korreborgs arbejds-iPad var overdragelsen officiel, og Lisa Westring brød ud i et begejstret hvin over det blanke lærred, hun nu skal bruge vinteren på at gøre til sit eget.
– Weeeeeeeee!
Hun glæder sig til, at øen står i sommerflor, men de kommende måneders mørke skræmmer hende ikke – især ikke, hvis hun får lov til at sætte en ekstra lås på sin soveværelsesdør.
Pino Palladino, John Patitucci, Klaus Caprani
På den modsatte side af atriummet var det Klaus Capranis tur til at gennemgå sin nye lejlighed. Efter en kort drøftelse med servicekoordinatoren om det noget specielle, italienske efternavn på hans dugfriske dørskilt gik virkeligheden op for den tidligere Nørrebro-kunstner, og det var svært for ham at holde tårerne tilbage. Endnu en spritny, almen bolig havde fået sin første lejer – og en lejer havde fået sit nye hjem.
– Det bedste ved min nye bolig er, at jeg ikke behøver at flytte mere. Det er den sidste gang, jeg flytter, tror jeg. Jeg kommer til at dø her. Det holder jeg utroligt meget af at tænke på. For mig er det stort.
Selvom en flytning kan fremkalde store følelser, må man også tænke praktisk, og Klaus Caprani, der stadig havde mange møbler stående på stenbroen, ville kort efter få besøg af en af de yderst hjælpsomme lokale.
– Vagn kommer med et gulvtæppe og en gyngestol, han har givet mig. Men jeg er jo gammel musiker, og jeg har også rigeligt med flightcases at indrette med, grinede han og kiggede forventningsfuldt rundt i sin nye – og sidste – lejlighed.
Første skridt ind i voksenlivet – tre minutter hjemmefra
For en anden af de nye beboere var nøgleoverdragelsen tværtimod markeringen af et vigtigt skridt ind i voksenlivet. Julie Theilgaard Olesen, der er i starten af tyverne og lokal erhvervsdrivende, flyttede nemlig hjemmefra for første gang – dog kun tre minutters frisk gang fra barndomshjemmet ved øens gadekær.
– Det føles meget spændende. Jeg har glædet mig virkelig meget, fortalte hun og lavede en typisk tunbo-pause.
– Men jeg sov godt i nat.
Julie Theilgaard Olesen og de andre nye beboere skulle ikke være bange for at fare vild i mørket på årets første vintermorgen. Udendørsbelysningen på de spritnye træhuse var nemlig så effektiv, at det inspirerede et nyt navn til byggeriet, der i forvejen ligger på en svagt belyst plet i Kattegat.
– Vi er ikke vant til så meget lys herovre, fortalte mor Michala Theilgaard, der var med som et sæt ekstra – nu lettere blændede – øjne.
Servicekoordinator Lars Korreborg kunne godt se, at det måske lige var en lumen i overkanten.
– Det minder jo om en helikopterlandingsplads herude. I troede nok, det var breaking news-helikopteren fra TV 2, grinede han og forsikrede den nye beboer og hendes mor om, at DOMI snarest ville få en elektriker til at dæmpe belysningen. Bare en smule.
Fra Kastrup til Kattegat
En, der næsten havde en nyhedshelikopter i hælene, var den fjerde nye beboer, Jørgen Leschly Thorsted. Turen fra betonjunglen havde den spændte tilflytter klaret på egen hånd, indtil han landede med sin store, hvide flyttevogn ved færgen.
Men så var freden også forbi. Her stod flere lokalmedier nemlig i kø for at dokumentere det bemærkelsesværdige spring fra Kastrup til Kattegat.
For Jørgen Leschly Thorsted selv var springet dog det mest oplagte i verden:
– Jeg skal stadig knibe mig selv i armen. Det at vælge det her liv er ingen klinke klanke. Det er det her, der er meningen. Jeg tror ikke på, at man skal forgælde sig hovedløst, knokle røven ud af bukserne og se børnene vokse op og kende pædagogen eller skolelæreren bedre end forældrene selv. Og jeg har selv gjort mig skyldig i det, så jeg ved, hvad jeg snakker om.
Foruden tilfredsheden med beslutningen om at tilvælge de brede Tunø-rammer var han også særdeles tilfreds med sin egen lejede plet på øen.
– Der findes mange byggerier i dag, hvor man godt kan se, hvor der er spinket og sparet. Selvfølgelig er der også tænkt i økonomiske løsninger her. Men jeg synes virkelig, at det er et flot byggeri, sagde den nye beboer.
Det er stadig muligt at sikre sig en lejlighed på den magiske, bilfri ø – og snart er DOMI Bolig og Odder Kommune klar til i fællesskab at tilbyde interesserede mulighed for at leje en prøvebolig tre måneder ad gangen.
Vil du høre mere om prøveboligen, så kontakt vores udlejning her.
