Det er ikke altid helt nemt at overskue, hvem der bestemmer hvad, og hvordan du selv får indflydelse på, hvordan tingene udvikler sig. Men et godt sted at starte er at få styr på de helt grundlæggende principper.
Vidste du eksempelvis?
Der er ikke nogen, der skal tjene på din husleje.
Budgettet i din boligafdeling skal gå i nul, dvs. indtægter og udgifter skal balancere.
Det er så også derfor, at der ikke altid er råd til alt det, man godt kunne ønske sig. Lidt ligesom i ens eget husholdningsbudget…
Boligafdelingen er en selvstændig økonomisk enhed.
Hverken boligorganisationens eller boligorganisationens andre boligafdelingers økonomi spiller ind på økonomien i netop din afdeling.
Så den ene boligafdeling kan ikke altid, hvad den anden kan…
Afdelingsmødet er den enkelte boligafdelings højeste myndighed.
Det er her du skal stille dine forslag til, hvordan tingene kan blive ændret til det bedre for beboerne i afdelingen.
Obs! skal forslagene realiseres, kræver det flertal og økonomisk råderum hertil i afdelingen.
Læs mere her på hjemmesiden under menupunktet
Beboerinfo > Hvad vil det sige at bo alment.
Og meget mere om dine muligheder – og pligter –
som almen beboer i Beboerhåndbogen.
Beboerhåndbogen er udgivet af interesse- og
brancheorganisationen Danmarks Almene Boliger (BL).