Vil du være TrivselsAmbassadør?

DOMI Bolig uddanner nye TrivselsAmbassadører til efteråret – skal vi reservere en plads til dig?

Noget for dig?

Uddannelsesforløbet er noget for dig, hvis du har lyst til at gøre noget for fællesskabet i DIN afdeling. Indtil nu har de frivillige TrivselsAmbassadører blandt andet inviteret til nabo-kaffe, gåture og fredagshygge i deres afdelinger. Det er også blevet til en velfungerende Krea-cafe hver anden uge på tværs af hele DOMI Bolig.

Hvorfor blive TrivselsAmbassadør?

De beboere, som melder sig, har vidt forskellig motivation for trivselsarbejdet, og de går også til opgaven med stor forskellighed. Frivilligt arbejde skal giver mening for den enkelte. For nogen handler det om at få ”noget på CV’et”, mens motivationen for andre kan være at blive en del af et fællesskab og en vigtig sag.

Jeg meldte mig som TrivselsAmbassadør, fordi jeg gerne vil vide, hvem jeg bor sammen med. Tænk hvis Ekstrabladet pludselig stod uden for min dør og spurgte, om jeg vidste min nabo havde ligget død i lejligheden i 14 dage? Det ville jo være helt forfærdeligt, siger Jane.

Hvad laver en TrivselsAmbassadør?

Som TrivselsAmbassadør gør du en forskal for naboerne og fællesskabet i dit ”hood”. Du bestemmer helt selv, hvad du ønsker at bidrage med. De fleste ambassadører synes det er sjovt at lave aktiviteter i deres afdelinger. Det gør det lettere at lære naboerne at kende. Ambassadørerne mødes jævnligt og har et stærkt sammenhold, som du bliver en del af. De hjælper blandt andet hinanden med at udvikle nye aktiviteter.

Der bliver plads til mellem 6-12 beboere på det nye hold. Måske er det noget for dig – eller også kender du måske en, som du kan ”prikke på skulderen”. Måske kan det være en fordel at være to fra en afdeling. Hvis du en nabo, som du gerne vil arbejde sammen med – så er det bare med at få vedkommende med!

 

Introforløbet starter den 3. oktober

Tilmeldingsfrist den 23. september.

Se program

 

Skal vi holde en plads til dig?

DOMI Bolig og Odder Kommune har indtil videre uddannet 15 TrivselsAmbassadører, og vi har brug for flere. Indimellem falder nogen fra, og der er altid ledige pladser i netværket. Alle beboere i DOMI Bolig over 18 år, som har lyst og tid til at deltage i undervisningsforløbet er velkomne.

Du bliver klædt på med viden, så du kan række ud til andre i din hverdag, som har brug for almenmenneskelig støtte og hjælp. Du skal hverken rådgive eller løse andres problemer – men lytte og måske hjælpe med at bygge bro til rette tilbud i kommunen eller foreningslivet.

For hver gang vi mødtes, blev jeg mere og mere overbevist om, at det er en opgave, jeg gerne vil være med til at løfte. Da vi mødte hold 1, blev jeg endnu mere sikker. Det er simpelthen sådan en overraskelse at der også ligger en gave til os selv i det netværk, vi bliver en del af, siger Amdi.

Selvom introforløbet foregår i Odder, kan du sagtens være med, hvis du bor i Aarhus kommune. Vi har allerede tre TrivselsAmbassadør fra Malling, som er glade for at være med.

Sådan kommer du med på holdet

DOMI Boligs TrivselsAmbassadør-netværk består af frivillige beboere, der har fulgt et undervisningsforløb over seks gange. Her introduceres deltagerne til forskellige tilbud i kommunen og får indføring i en række relevante emner.

Efter introduktionen bliver alle ambassadører en del af den samlede gruppe af ambassadører. Gruppen mødes for at støtte hinanden og sammen udvikle nye ideer fire til seks gange om året.

Som TrivselsAmbassadør bliver du klædt på med viden, så du kan række ud til andre i din hverdag, som har brug for almenmenneskelig støtte og hjælp. Du skal hverken rådgive eller løse andres problemer – men lytte og måske hjælpe med at bygge bro til rette tilbud i kommunen eller foreningslivet. Du kan også tage initiativ til aktiviteter i din afdeling – eller på tværs af afdelinger sammen med andre ambassadører.

TrivselsAmbassadører er et samarbejde mellem Odder kommune og DOMI Bolig. Det første hold blev startet op i kølvandet på Corona-pandemien i januar 2022.

ALLE BOR TÆT PÅ SINE NABOER I DOMI BOLIG. MEN ALLIGEVEL ER DET LANGT FRA SIKKERT, AT MAN KENDER DEM.

– DET KAN EN TRIVSELSAMBASSADØR VÆRE MED TIL AT ÆNDRE PÅ.

En TrivselsAmbassadør støtter andre beboere, støtter fællesskabet og laver måske fælles aktiviteter som fx gåture og nabokaffe.

En TrivselsAmbassadør rådgiver ikke men lytter og viser muligheder.

En TrivselsAmbassadør fungerer hverken som “socialrådgiver” eller konfliktmægler – men er en opmærksom nabo.

Du kan læse meget mere om at være trivselsambassadør her:

Fem nye TrivselsAmbassadører til fire afdelinger

Fem nye Trivselsambassadører springer ud

Beboere skaber nye nabo-fællesskaber

Godt gang i strikketøj og snakketøj

Nabo-kaffe i orangeriet styrker naboskabet på Østervænget

Her går det godt – send flere penge