MØD DIN ORGANISATIONSBESTYRELSE

Organisationsbestyrelsen maj 2025.

Kom med indenfor 

I marts 2025 besøgte vi medlemmerne af vores organisationsbestyrelse. Du får et unikt indblik i det værdifulde frivillige arbejde, de udfører som beboerdemokrater på vegne af alle beboere i DOMI Bolig. 

Beslutningstagere og beboere som dig og dine naboer

Organisationsbestyrelsen er DOMI Boligs overordnede ledelse. Den er valgt som beslutningsorgan, og har som et sådan ansvaret for egne beslutninger og for, at direktøren får omsat beslutningerne til handling.

 

Valgt af repræsentantskabet

Organisationsbestyrelsen vælges af repræsentantskabet til det ordinære repræsentantskabsmøde. Formanden afgår hvert andet år, og ud af de øvrige medlemmer afgår halvdelen hvert år. Men genvalg er muligt. Minimum fem af de syv bestyrelsesmedlemmer, og en af de to suppleanter, skal være lejere eller myndige husstandsmedlemmer.

Repræsentantskabet?

Repræsentantskabet er DOMI Boligs øverste myndighed. Det udgøres af repræsentanter fra alle DOMI Boligs 40 boligafdelinger og organisationsbestyrelsens syv medlemmer og to suppleanter.

Som øverste organ er det repræsentantskabet, der endeligt vedtager eventuelle vedtægtsændringer og salg af ejendomme og godkender organisationens og afdelingernes årsregnskaber.

Der afholdes ordinært repræsentantskabsmøde én gang årligt, i maj måned, og et årligt orienteringsmøde sidst på året.

Repræsentanterne?

Afdelingerne har en, to eller tre repræsentanter alt efter, om der bor under 30, under 100 eller over 100 beboere i den aktuelle afdeling.

Afdelingernes repræsentanter er valgt af den enkelte afdeling, enten på afdelingsmødet blandt de deltagende beboere eller i forbindelse med det første bestyrelsesmøde herefter blandt de valgte bestyrelsesmedlemmer.

Du kan læse meget mere om organisationsbestyrelsens generelle opgaver og ansvar i BL – Danmarks almene boliger’s pjece Medlem af organisationsbestyrelsen.

Læs mere om organisationen DOMI Bolig her på hjemmesiden.

Portrætterne er udarbejdet marts 2025 af Berit Frydendal.